Jeg er ikke født med en sølvske i munden, og mine forældre ville aldrig have haft råd til at betale den uddannelse, jeg har fået. Men mine forældre har altid glædet sig over, at vi bor i et land, hvor det er muligt gennem sin skattebetaling, at sikre sine børn en god uddannelse.
Derfor er det absurd, at Socialdemokraterne vil gøre os alle “bagudlønnede” i uddannelsessystemet og indføre en uddannelsespant for alle, der rejser til udlandet med deres uddannelse i baggagen.
Mine forældre troede åbenbart fejlagtigt, at de havde betalt min uddannelses gennem deres skattebetaling, men det er tilsyneladende ikke tilfældet i den Socialdemokratiske optik. Hvad skal mine forældre så glæde sig over?