Mens vi i Danmark har brugt tre kvart milliard kroner på et udvikle et i skrivende stund ubrugeligt rejsekort, så har beboerne i London et velfungerende rejsekort, et Oyster Card, som fungerer helt efter hensigten. Det er nemt og bekvemt.
Jeg oplevede Oyster kortet, da jeg var i Londen for et par uger siden. Man køber et kort på en undergrundsstation. Det koster 5 pund i depositum, og så “topper man op” med f.eks. 10 eller 20 pund. Hver gang man stiger på en bus, scanner man kortet mod en gul scannerplade, og i undergrundsbanen kører man kortet igennem, når man går ind på en station, og når man går ud ved rejsemålet.
Derpå beregner computerne den billigste pris, og har man kørt så mange gange, at det f.eks. kunne have betalt sig at købe et dagskort eller en anden rabaform, så beregner Oyster automatisk rabatten.
Systemet er lynhurtigt. Man kan på stationerne med det samme se, hvor mange penge, der er på kortet, og har man lige afsluttet en rejse, er den med det samme fratrukket kontoen. Ud over skærmene på stationerne kan man tjekke kortets saldo eller rejseruter online og på smartphones. Man kan også registrere kortet online og knytte automatisk “top up” til kortet, så man ikke behøver at huske at fylde penge på kortet. Det sker fra f.eks. kundens kreditkort.
Her hjemme har vi nu ventet adskillige år på et rejsekort til en befolkning, der er halvt så stor som Londons og et mindre samlet trafiksystem. 715 millioner er der brugt indtil dato, og softwaren til kortet er endnu ikke færdigt, og den bliver det tidligst ved udgangen af 2012.
Gad vide hvad det ville have kostet at købe et færdigt system i London?