Den her sang taler helt for sig selv. Jeg elsker den.
Egentlig kan man sige, at sangen efterhånden er stærkt fortærsket, men jeg har flere gange prøvet at vise den for f.eks. amerikanske venner, og jeg har set folk på tårer i øjnene over den. Vi har alle et forskelligt udgangpunkt i forhold til den kultur vi bor i. Vi er efterhånden vant til, at man i store dele af Europa bare sender sådan en sang på TV, men vi skal ikke ret langt væk – f.eks. blot til Litaeun – og det vil være aldeles udelukket.
Derfor er sangen nok desværre meget aktuel i mange år fremover. Send linket til den til andre, som måske kan trænge til lidt støtte og opmuntring.
