Thailand – sådan rent praktisk
Årstiderne
Der er som sådan ingen årstider i Thailand. Landets sydlige del ligger kun 700 km. nord for ækvator, så hele Thailand er i det tropiske bælte. Det vil sige, at solen står op klokken 6 og går ned klokken 18 plus minus en halv time alt efter, om det er i juni eller i december, hvor dagene er kortere i “vintermånederne” som alle andre steder på nordlige halvkugle.
Regntiden er fra juni til september, men det betyder ikke, at man skal afholde sig fra at tage til Thailand i den periode. Snarere tværtimod. Regntid betyder bare, at det regner mere og er mere overskyet end resten af året, men for os nordeuropæere er det meget, meget behageligt. Overskyet betyder bare, at man ikke bliver stegt af den stærke tropesol og regnen kommer som regel ved 17-18 tiden, hvor det vælter ned et sted mellem 5 minutter og en halv time. Og så er det slut, og der dufter fantastisk. Tropisk regn er meget kraftigt, så når man kigger på statistikken i rejsebøgerne, så er det mange millimeter, men de kommer bare på kort tid.
En byferie i Bangkok i juli-regntiden er yderst behagelig, mens jeg kan skrive under på, at den er yderst ubehagelig i den tørre og meget varme periode i februar til april. Her når temperaturerne op på 37-42 grader. Det er ulideligt, og der kommer stort set ingen regn til at “bløde op på det”.
November til februar er den tørre, kølige periode for thaierne. Det er den eneste tid på året, hvor thaierne kan finde på at tage en trøje over t-shirten. Her kan temperaturerne nå helt ned på 24-25 grader, og så fryser de lokale. Vi andre synes bare, at det er en yderst behagelig dansk sommer. Du får aldrig brug for en trøje i Thailand. Tænk end ikke på, at pakke en ned i kufferten bare for en sikkerheds skyld, for du får aldrig brug for den.
Travel light
Det er vigtig, at man tager så lidt tøj som muligt med i kufferten til Thailand. Dels koster det kun 5 kr. at få vasket et par underbukser på et hotel, og en skjorte bliver både vasket og strøget for 10 kr. Alle de ting, man skal bruge så som tandpasta (Colgate 5 kr.), tandbørste (Jordan 5 kr.), cremer, solcremer (Nivea faktor 50, 30 kr.) og så videre fås til langt lavere priser i Thailand end her hjemme, så køber man det i Thailand, og efterlader man det i Thailand, så får man en masse ekstra ledige kilo, som man kan bruge til sine indkøb. Tro mig: Man bliver let fristet, og det er fuldt forståeligt, når man har oplevet prisniveauet.
SevenEleven og Tops findes på næsten ethvert gadehjørne i Thailand, og de er billige. Det er ikke billigere at købe ind i et supermarked, som det ville være her hjemme. Mange steder er SevenEleven og Tops simpelthen supermarkedét. Overvej at købe tandbørster med hjem sammen med Gilette barberblade. Her er der penge at tjene!
Vil man have gode priser på hoteller på nettet, så er Agoda det bedste online bureau, som man roligt kan bruge. Priserne er rigtigt gode, men man kan godt forhandle dem yderligere ned, hvis man selv kommunikerer med hotellet og planlægger et længere ophold på et par uger eller tre. Mange danskere glemmer, at de også på ferieområdet er særdeles priviligerede i forhold til andre nationaliteter, så to uger på det samme hotel er virkelig “long stay”, og noget man godt kan få 20-30 procents rabat på, hvis man husker at spørge: “What is my price?”.
Barer og restauranter
I forhold til vestlige priser er det billigt at drikke i Thailand. Men det kan faktisk gøres endnu billigere, hvis man sætter sig ind i thaiernes drikke-skikke.
Drikker man øl eller drinks, så koster de mellem 80 og 180 baht pr. stk. alt efter, hvilket sted man går ind på. Går man i en SevenEleven eller Tops koster en flaske gin f.eks. 6-800 baht, og der skal ikke meget hovedregning til for at finde ud af, at det er billigst at købe en liter Gin og tage den med ind på baren. Det vil vi vesterlændinge lade blive ved tanken, men i Thailand er det de fleste steder måden, man gør det på både i barer og på diskoteker.
Systemet er vidt udbredt. Man tager en flaske whiskey med ind på diskoteket og køber “mixere”, som er sodavand, soda og is. Det koster f.eks. 500 baht på et diskotek for en mixer-pakke. Drikker man ikke flasken ud, tager man den bare med sig hjem eller med til den næste bar. Man kan også købe flasken på diskoteket eller baren. Det er typisk lidt dyrere, og man må ikke tage flasken med sig, men så sætter de den navngivne flaske på hylden i typisk en måned, hvor man kan drikke løs.
I mange barer kan man også købe en flaske gin og få gratis “mixere” i en måned. Så koster en flaske det dobbelte af SevenEleven, men det er mere bekvemt, for så kan til enhver tid sætte sig og få et par drinks.
Hotel
Det er billigt at bo på hotel i Thailand, og ser du danske reklamer, hvor nogen påstår, at et standard værelse på et middelklassehotel er sat ned fra 999 kr. pr. nat til 699 kr. pr. nat, så vær helt sikker på, at det værelse aldrig har kostet mere end 400 kr. for hverken rejsearrangøren eller dig, hvis du ringer til eller sender en email til hotellet og forhandler en pris selv. For 600 kr. pr. dag bor man i luksus i Thailand!
Jeg anbefaler, at man køber den billigst mulige rutebillet med SAS, Thai, Lufthansa, Emirates, Qatar eller Finnair, og selv arrangerer hotel. Alle hoteller har deres egne taxa-limo services til lufthavnen, hvor de henter og bringer deres gæster. Brug dem. Det er billigt og sikkert. Når vi skal bo på hotel i Pattaya kommer hotellet og henter os i lufthavnen i Bangkok og kører os til hotellet og tilbage til lufthavnen for 3800 baht – knap 800 kr. Der er 125 km. mellem Bangkok og Pattaya. Hvis man ikke har en masse baggage, og vil køre i bus, så kan den samme tur klares for knap 50 kr. tur/retur.
Taxa – tuk-tuk – lad-taxa
De karakteristiske tuk-tuk’er findes hovedsagelig ude i landsbyerne og i Bangkok, hvor de efterhånden mest er til ære for turisterne. Tuk-tuk’erne er sjove, men det kan være at sætte live på spil at bruge dem i Bangkoks trafik. De er faktisk dyrere end en rigtig taxa. Sig aldrig ja til en rundtur for 50 baht. Man bliver kørt fra den ene butik til den anden, og chaufføren får kommission alle de steder han tager dig med hen. Stol heller ikke på, at et eller andet museum er lukket. Det er en almindelig “scam” for at få dig til at sige ja til at tage dig til en butikscenter, hvor chaufføren tilfældigvis kender ejeren og selv får stor kommission.
“Meter-taxi” er behagelige taxaer, hvor man kører de første 2 km. for cirka 50 baht. Men det er vigtigt, at man siger til chaufføren, at man vil køre på taxa-meteret. Hvis han vil forhandle pris eller glemmer at sætte meteret i gang, så stig ud. Det er ulovligt at køre uden at sætte taxa-meteret til, så “glemmer” chaufføren at slå det til, og opdager man det først ved endemålet, så kan man stort set få lov til at bestemme prisen selv, hvis man truer med at tilkalde politiet.
Den mest ukomplicerede transportform er at bruge apps som Bolt eller Grab. Bolt er den mest udbredte i Thailand. I appen vælger man destination og pickup på et kort, derpå vælger man befordringstype: Taxa, stor bil, mindre bil, ligge bil eller motorbike med chauffør. Prisen er fast og man kan betale med det kreditkort, man har knyttet til appen eller kontant. De fleste chauffører foretrækker, at man betaler gennem appen
I Pattaya er der også et hav af Songthaew‘er, der kører døgnet rundt. Song betyder 2 og thaew betyder “rækker”, så man sidder typisk på ladet af en Toyota pickup. Det koster 10 baht uanset, hvor langt man skal, og man rækker bare hånden ud, når man vil med, og trykker på stop-knappen, når man vil af. I Pattaya kører de mod syd ad First Road langs stranden og mod nord på Second Road. Vil man fra Pattaya til Jomtien, står man på ved rutens start, der er ved skolen i det store lyskryds, hvor First Road munder ud i Secon Road i Pattaya syd. Det er 5 minutters gang fra Boyz Town.
Vand
Drik aldrig vandet fra hanen i Thailand – det gør de lokale heller ikke. Drik altid flaskevand. Is i drinks er lavet af kogt vand og bliver leveret til barerne i store sække fra centrale isproducenter.
Kogt eller stegt
Den sikre vej til maveproblemer er frisk salat eller MacDonalds. Den gyldne regel er, at maden skal være kogt eller stegt. Thaierne spiser stort set aldrig salat, men derimod stir fried grøntsager. Spis kun frugt med skal, hvor den beskyttende skal er fjernet.
Gadekøkkener
I flere år spiste jeg aldrig fra gadekøkkener, hvilket har vist sig at være en meget, meget stor fejl. Det er faktisk ved gadekøkkener thaierne indtager de fleste af deres måltider, og den bedste green curry, jeg nogensinde har smagt, fik jeg ved et gadekøkken i Pattaya.
Alt er stegt eller kogt, og man kan roligt snack-spise på samme måde, som thaierne gør det dagen lang. Men HUSK, at gøre sælgerne opmærksomme på, at de ikke skal krydre med chilli på samme måde, som de gør til sig selv. Det er for de fleste vesterlændinge en kæmpemæssig ildebrand i munden. Den stærkeste chilispise man kan få, er papaya salat, som er masser af urter, der har været i en morter sammen med tonsvis af chilli. Jeg kender flere thaier, som mener, at papaya salat er for stærkt for dem.
Chili
Chili indgår i stort set al thailandsk mad. Det er vigtigt at vide, så man kan undgå de værste “ildebrande” i munden. Thaierne ved godt, at vi vesterlændinge ikke kan spise chili i de rå mængder, som de selv gør det, og husker man at sige det på forhånd, så putter de kun den mængde chili i maden, som man beder dem om. Det er vigtigt, at man klart definerer, hvad man mener med en “just a little bit”! Hvis der skal 10 røde chili i retten, og kokken kun kommer tre røde chili i maden, fordi han mener, at det er “en lille smule”, ja så har man miseren! Selv 3 af de røde, er en ildebrand i munden, hvis man ikke er vant til chili. Så er det bedre at bede om, at han slet ikke kommer chili i retten.
Hvis man oplever en chilibrand i munden, så hjælper det ikke at drikke vand. Det eneste, der hjælper, er noget med fedt: Madolie, mælk, chokolade etc. Stoffet, der gør chili stærkt, capsaicin, opløses i fedt, og skyller man munden i fedtstof, så fjerner fedtet den brændende smerte med det samme.
Til mange retter serverer man chili opløst i olie i en lille skål. Man drypper olien ud over f.eks. risen – og vigtigst af alt ved den metode er, at man doserer chilien selv.
Hilse
I Thailand giver man ikke hånd. Man folder i stedet hænderne i en spids op mod hagen, hvilket kaldes en “wai”. Det er vigtigt, at man hilser på thai, og det fremkalder dyb respekt hos thaierne, når man gør det. Om det er helt korrekt, er de ligeglade med. Det er den udviste respekt, der tæller.
Goddag hedder Sawatdee Kha, når man er kvinde og Sawatdee Khrap, når man er mand. Man tager udgangpunkt i sit eget køn eller det køn, man definerer sig ud fra. I thailandsk kultur er der tre køn – mand, kvinde og det ind imellem. Man definerer selv, hvor man er.
Kongen og penge
Kongen har i Thailand næsten gudestatus, og man gør klogt i at respektere dette. En enkelt udtalelse på en bar, som nogen ikke måtte bryde sig om, kan få folk til at tilkalde politiet. Thaierne er meget, meget åbne, men lige på det her punkt er der absolut nul tolerance! Overalt hyldes kongen, og hans gule flag ses på stort set alle bygninger. Det blå flag er dronningens.
Pengesedler og mønter har et billede af kongen, så derfor skal man være påpasselig med at behandle pengesedler med respekt. Man krøller dem ikke, man træder ikke på dem, hvis de flyver bort, og man kaster ikke med mønter eller træder på dem.
Telefon
Det koster en formue at roame fra Thailand til Danmark, typisk 16-25 kr. i minuttet, og glemmer man at slå data roaming fra, så koster det cirka 100 kr. pr. megabyte. Jeg har prøvet at glemme at slå data roaming fra i knap et minut, da jeg trådte ud af flyet i Bangkok. Så hentede min telefon mail for 80 kr. indtil den vibrerende fornemmelse i lommen gjorde mig opmærksom på forglemmelsen.
Men der er en meget billig løsning. Sæt et thailandsk SIM-kort i telefonen. De fås overalt i lufthavnen, SevenEleven og Tops. Jeg vil stærkt anbefale selskabet TRUE/DTAC, som er Telenor i Thailand. Selskabet har 5G i de store byområder, og der er to valgmuligheder for turister: Happy Tourist og Happy Smartphone, som begge leveres med både almindeligt SIM og de små SIM-kort til iPhone. SIM kortene koster 49 baht og man kan tanke op i alle kiosker. Men det er dog lettest i SevenEleven, hvor man indtaster sit telefonnummer på et apparat på disken, hvorpå man få sekunder efter får en SMS om, at det indbetalte beløb er sat ind på taletidskortet.
Happy Tourist er et køb, brug og smid væk nummer. Køb mens du venter på baggagen i lufthavnen. Der findes to pakker med ubegrænset dataforbrug. Forskellen er, at pakken til 299 baht har ubegrænset dataforbrug i 7 dage og den til 599 baht har ubegrænset dataforbrug i 15 dage. Skal man være længere tid i Thailand kan man købe ekstra datapakker.
Der findes mange forskellige datapakker, men hold dig til de volume baserede pakker. Hvis man køber en tidsbaseret pakke, f.eks. en dagspakke med én times 3G, så skal man tænde og slukke for 3G dagen igennem på telefonen, for ikke at komme over en times forbrug. Personligt kan jeg ikke administrere det – og bruger man timen, så må man vente til næste dag, før man kan købe en ny pakke.
Shoppe
Thailand er den fjerde største økonomi i Asien. Rejser man i de forskellige lande i Syd-Øst Asien, får man en følelse af at komme til Vesten, når man lander i Bangkoks supermoderne og effektive lufthavn og bliver fragtet i taxa til hoteller fuldt udstyret efter alle vesterlændinges forventninger.
Men man må ikke tage fejl. Forskellene mellem rige og fattige i Thailand er store og slående, men generelt set er thaierne ikke fattige sammenlignet med de øvrige asiatiske lande.. En gennemsnitsløn i Thailand ligger på omkring 600 DKK om måneden, cirka 4000 baht. Den store landbefolkning og naturalie-økonomien er dog med til at trække det beløb ned.
En almindelige kontoransat tjener omkring 7.000 baht om måneden, mens en veluddannet kontoransat tjener 14.000 baht om måneden. Gør man rent på et hotel, eller serverer man drinks for hotelgæster, så ligger dagslønnen på lovbestemte minimumsløn på 300 baht. En receptionist på et hotel tjener omkring 10.000 baht om måneden. Tallene kommer ikke fra nogen officiel statistik, men alene ved min personlige journalistiske “spørgeteknik” og læsning af Bangkok Post.
Thaierne forventer ikke drikkepenge, men det er almindeligt, at vesterlændinge – faranger – giver drikkepenge. Man kan runde op eller bare efterlade mønter. 20-50 baht er helt fint næsten uanset hvor meget, man har købt for. Det er også almindeligt dagligt, at efterlade 50-100 baht på sengen til rengøringspersonalet på hotellet.
Man diskuterer ikke prisen i stormagasinerne og i forretningerne, men man gør det med handlende på gaden. Thaierne er handelsfolk, men de er langt fra så agressive i prispolitiken, som f.eks. i arabiske lande. Lander man på halv pris eller to tredjedele af prisen, så har man gjort en ok handel.
Lad være med at byde på noget, du ikke vil købe. Det er ok at spørge efter prisen, men man kommer kun med et “modbud”, hvis man faktisk vil handle! Det er meget vigtigt, at begge parter kan gå smilende fra en handel. Det er også accepteret, at begge parter kan trække sig ud af handelen med et smil, og det sker f.eks., hvis sælgeren føler sig seriøst underbudt.
Det vrimler med kopivarer i Thailand, og man kommer sjældent ud for, at nogen forsøger at sælge kopierne som den ægte vare. Der er sådan en fælles usagt forståelse: Det her er ikke en ægte Rolex eller en ægte Hugo Boss, og derfor er prisen jo også der efter…
Men man skal tage sig i agt på et andet plan. Mange handlende ved, at de fleste turister ikke sætter sig ordentligt ind i de lokale forhold, så derfor bliver f.eks. et par “Vi ved godt begge to, at det er kopier – Levis eller Lee bukser” solgt på natmarkederne i de store turistbyer til det dobbelte af, hvad den ægte vare koster i f.eks. varehuset Central (som i øvrigt ejer Illum i Danmark). Et par almindelige, ægte Levis eller Lee koster 900 til 1400 baht.
Tidsregning
Thailand har ikke sommertid – der er sommer året rundt. Når vi har vintertid i Danmark, er tidsforskellen 6 timer, og når vi har sommertid, er tidsforskellen 5 timer.
Thailand er 543 år forud for vores gregorianske kalender. År 2025 er i Thailand (2025+543=) år 2568. Dage og måneder følger den gregorianske kalender, så thaierne fejrer nytår på samme tid som os.
Sociale Medier
I Asien er det mest almindeligt, at man bruger Apps til chat frem for SMS. De to mest udbredte Apps, som stort set alle bruger i Thailand, er WhatsApp og japanske LINE. Mange unge bruger slet ikke deres browser til noget, fordi LINE næsten er et Facebook lignende produkt. iPhone er ikke nær så udbredt i Asien som i USA og Europa. Lad være med at tage for givet, at personen, du taler med eller ønsker kontakt med, har råd til en smartphone.
Vaccinationer
Tjek de aktuelle anbefalinger om rejsevaccinationer fra Statens Serum Institut. Difteri, stivkrampe og Hepatitis A og B anbefales som et minimum.
Tak for de gode oplysninger