Thailand – sådan rent praktisk (senest opdateret 2. maj 2017)

Årstiderne

Der er som sådan ingen årstider i Thailand. Landets sydlige del ligger kun 700 km. nord for ækvator, så hele Thailand er i det tropiske bælte. Det vil sige, at solen står op klokken 6 og går ned klokken 18 plus minus en halv time alt efter om det er i juni eller i december, hvor dagene er kortere i “vintermånederne” som alle andre steder på nordlige halvkugle.

Regntiden er fra juni til september, men det betyder ikke, at man skal afholde sig fra at tage til Thailand i den periode. Snarere tværtimod. Regntid betyder bare, at det regner mere og er mere overskyet end resten af året, men for os nordeuropæere er det meget, meget behageligt. Overskyet betyder bare, at man ikke bliver stegt af den stærke tropesol og regnen kommer som regel ved 17-18 tiden, hvor det vælter ned et sted mellem 5 minutter og en halv time. Og så er det slut, og der dufter fantastisk. Tropisk regn er meget kraftigt, så når man kigger på statistikken i rejsebøgerne, så er det mange millimeter, men de kommer bare på kort tid.

En byferie i Bangkok i juli-regntiden er yderst behagelig, mens jeg kan skrive under på, at den er yderst ubehagelig i den tørre og meget varme periode i februar til april. Her når temperaturerne op på 37-42 grader. Det er ulideligt, og der kommer stort set ingen regn til at “bløde op på det”.

November til januar er den tørre, kolde periode for thaierne. Det er den eneste tid på året, hvor de kan finde på at tage en trøje over t-shirten. Her kan temperaturerne nå helt ned på 24-25 grader, og så fryser de lokale. Vi andre synes bare, at det er en yderst behagelig dansk sommer. Du får aldrig brug for en trøje i Thailand. Tænk end ikke på, at pakke en ned i kufferten bare for en sikkerheds skyld, for du får aldrig brug for den.

Travel light

Det er vigtig, at man tager så lidt tøj som muligt med i kufferten til Thailand. Dels koster det kun 4 kr. at få vasket et par underbukser på et hotel, og en skjorte bliver både vasket og strøget for 6-8 kr. Alle de ting, man skal bruge så som tandpasta (Colgate 5 kr.), tandbørste (Jordan 5 kr.), cremer, solcremer (Nivea faktor 40, 30 kr.) og så videre fås til langt lavere priser i Thailand end her hjemme, så køber man det i Thailand, og efterlader man det i Thailand, så får man en masse ekstra ledige kilo, som man kan bruge til sine indkøb. Tro mig: Man bliver let fristet, og det er fuldt forståeligt, når man har oplevet prisniveauet.

SevenEleven og FamilyMarts findes på næsten ethvert gadehjørne i Thailand, og de er billige. Det er ikke billigere at købe ind i et supermarked, som det ville være her hjemme. Mange steder er SevenEleven og FamilyMart simpelthen supermarkedét. Overvej at købe tandbørster med hjem sammen med Gilette barberblade. Her er der rigtigt mange penge at tjene!

Vil man have gode priser på hoteller på nettet, så er Agoda det bedste online bureau, som man roligt kan bruge. Priserne er rigtigt gode, men man kan godt forhandle dem yderligere ned, hvis man selv kommunikerer med hotellet og planlægger et længere ophold på et par uger eller tre. Mange danskere glemmer, at de også på ferieområdet er særdeles priviligerede i forhold til andre nationaliteter, så to uger på det samme hotel er virkelig “long stay”, og noget man godt kan få 20-30 procents rabat på.

Barer og restauranter

I forhold til vestlige priser er det billigt at drikke i Thailand. Men det kan faktisk gøres endnu billigere, hvis man sætter sig ind i thaiernes drikke-skikke.

Drikker man øl eller drinks, så koster de mellem 60 og 180 baht pr. stk. alt efter, hvilket sted man går ind på. Går man i en SevenEleven eller FamilyMart koster en flaske Gordon Gin f.eks. 7-800 baht, og der skal ikke meget hovedregning til for at finde ud af, at det er billigst at købe en liter Gin og tage den med ind på baren. Det vil vi vesterlændinge lade blive ved tanken, men i Thailand er det de fleste steder måden, man gør det på både i barer og på diskoteker.

Systemet er vidt udbredt. Man tager en flaske whiskey med ind på diskoteket og køber “mixere”, som er sodavand, soda og is. Det koster f.eks. 500 baht på et diskotek for en mixer-pakke. Drikker man ikke flasken ud, tager man den bare med sig hjem eller med til den næste bar. Man kan også købe flasken på diskoteket eller baren. Det er typisk lidt dyrere, og man må ikke tage flasken med sig, men så sætter de den navngivne flaske på hylden i typisk en måned, hvor man kan drikke løs.

I mange barer kan man også købe en flaske gin og få gratis “mixere” i en måned. Så koster en flaske det dobbelte af SevenEleven, men det er mere bekvemt, for så kan til enhver tid sætte sig og få et par drinks.

Hotel

Det er billigt at bo på hotel i Thailand, og ser du danske reklamer, hvor nogen påstår, at et standard værelse på et middelklassehotel er sat ned fra 999 kr. pr. nat til 699 kr. pr. nat, så vær helt sikker på, at det værelse aldrig har kostet mere end 250 kr. for hverken rejsearrangøren eller dig, hvis du ringer til eller sender en email til hotellet og forhandler en pris selv. For 500 kr. pr. dag bor man i luksus i Thailand!

Jeg anbefaler, at man køber den billigst mulige rutebillet med SAS, Thai, Lufthansa, Austrian eller Finnair, og selv arrangerer hotel. Alle hoteller har deres egne taxa-limo services, hvor de henter og bringer deres gæster. Brug dem. Det er billigt og sikkert. Når vi skal bo på hotel i Pattaya kommer hotellet og henter os i lufthavnen i Bangkok og kører os til hotellet og tilbage til lufthavnen for 3500 baht – cirka 650 kr. Der er 125 km. mellem Bangkok og Pattaya. Hvis man ikke har en masse baggage, og vil køre i bus, så kan den samme tur klares for knap 50 kr. tur/retur.

Taxa – tuk-tuk – lad-taxa

De karakteristiske tuk-tuk’er findes hovedsagelig ude i landsbyerne og i Bangkok, hvor de efterhånden mest er til ære for turisterne. Tuk-tuk’erne  er sjove, men det kan være at sætte live på spil at bruge dem i Bangkoks trafik. De er faktisk dyrere end en rigtig taxa. Sig aldrig ja til en rundtur for 20 baht. Man bliver kørt fra den ene butik til den anden, og chaufføren får kommission alle de steder han tager dig med hen. Stol heller ikke på, at et eller andet museum er lukket. Det er en almindelig “scam” for at få dig til at sige ja til at tage dig til en butikscenter, hvor chaufføren tilfældigvis kender ejeren og selv får stor kommission.

“Meter-taxi” er behagelige taxaer, hvor man kører de første 2 km. for 20 baht. Men det er vigtigt, at man siger til chaufføren, at man vil køre på taxa-meteret. Hvis han vil forhandle pris eller glemmer at sætte meteret i gang, så stig ud. Det er ulovligt at køre uden at sætte taxa-meteret til, så “glemmer” chaufføren at slå det til, og opdager man det først ved endemålet, så kan man stort set få lov til at bestemme prisen selv, hvis man truer med at tilkalde politiet.

Phuket er det eneste sted i Thailand, hvor man skal være virkelige påpasselig. Her styres taxaerne og tuk-tuk’erne af en mafia, der er benhård, og her er priserne aftalte og ikke til forhandling. En tur, der alle andre steder i Thailand ville koste 20 baht koster 200 baht i Phuket. En konkurrent har forsøgt at starte en busrute op. Chaufføren levede kun kort tid.

Vand

Drik aldrig vandet fra hanen i Thailand – det gør de lokale heller ikke. Drik altid flaskevand. Is i drinks er lavet af kogt vand og bliver leveret til barerne i store sække fra centrale isproducenter.

Kogt eller stegt

Den sikre vej til maveproblemer er frisk salat eller MacDonalds. Den gyldne regel er, at maden skal være kogt eller stegt. Thaierne spiser stort set ikke salater, men derimod stir fried grøntsager. Spis kun frugt med skal, hvor den beskyttende skal er fjernet.

Gadekøkkener

I flere år spiste jeg aldrig fra gadekøkkener, hvilket har vist sig at være en meget, meget stor fejl. Det er faktisk ved gadekøkkener thaierne indtager de fleste af deres måltider, og den bedste green curry, jeg nogensinde har smagt, fik jeg ved et gadekøkken i Pattaya.

Alt er stegt eller kogt, og man kan roligt snack-spise på samme måde, som thaierne gør det dagen lang. Men HUSK, at gøre sælgerne opmærksomme på, at de ikke skal krydre med chilli på samme måde, som de gør til sig selv. Det er for de fleste vesterlændinge en kæmpemæssig ildebrand i munden. Den stærkeste chilispise man kan få, er papaya salat, som er masser af urter, der har været i en morter sammen med tonsvis af chilli. Jeg kender flere thaier, som mener, at papaya salat er for stærkt for dem.

Chili

Chili indgår i stort set al thailandsk mad. Det er vigtigt at vide, så man kan undgå de værste “ildebrande” i munden. Thaierne ved godt, at vi vesterlændinge ikke kan spise chili i de rå mængder, som de selv gør det, og husker man at sige det på forhånd, så putter de kun den mængde chili i maden, som man beder dem om. Det er vigtigt, at man klart definerer, hvad man mener med en “just a little bit”! Hvis der skal 10 røde chili i retten, og kokken kun kommer tre røde chili i maden, fordi han mener, at det er “en lille smule”, ja så har man miseren! Så er det bedre at bede om, at han slet ikke kommer chili i retten.

Hvis man oplever en chilibrand i munden, så hjælper det ikke at drikke vand. Det eneste, der hjælper, er noget med fedt: Madolie, mælk, chokolade etc. Stoffet, der gør chili stærkt, capsaicin, opløses i fedt, og skyller man munden i fedtstof, så fjerner fedtet den brændende smerte med det samme.

Til mange retter serverer man chili opløst i olie i en lille skål. Man drypper olien ud over f.eks. risen – og vigtigst af alt: Man doserer chilien selv.

Hilse

I Thailand giver man ikke hånd. Man folder i stedet hænderne i en spids op mod hagen, hvilket kaldes en “wai”. Det er vigtigt, at man hilser på thai, og det fremkalder dyb respekt hos thaierne, når man gør det. Om det er helt korrekt, er de ligeglade med. Det er den udviste respekt, der tæller.

Goddag hedder Sawatdee Kha, når man er kvinde og Sawatdee Khrap, når man er mand. Man tager udgangpunkt i sit eget køn eller det køn, man definerer sig ud fra. I thailandsk kultur er der tre køn – mand, kvinde og det ind imellem. Man definerer selv, hvor man er.

Kongen og penge

Kongen har i Thailand næsten gudestatus, og man gør klogt i at respektere dette. En enkelt udtalelse på en bar, som nogen ikke måtte bryde sig om, kan få folk til at tilkalde politiet. Thaierne er meget, meget åbne, men lige på det her punkt er der absolut nul tolerance! Overalt hyldes kongen, og hans gule flag ses på stort set alle bygninger. Det blå flag er dronningens.

Pengesedler og mønter har et billede af kongen, så derfor skal man være påpasselig med at behandle pengesedler med respekt. Man krøller dem ikke, man træder ikke på dem, hvis de flyver bort, og man kaster ikke med mønter eller træder på dem.

Telefon

Det koster en formue at roame fra Thailand til Danmark, typisk 16-25 kr. i minuttet, og glemmer man at slå data roaming fra, så koster det cirka 100 kr. pr. megabyte. Jeg har prøvet at glemme at slå data roaming fra i knap et minut, da jeg trådte ud af flyet i Bangkok. Så hentede min telefon mail for 80 kr. indtil den vibrerende fornemmelse i lommen gjorde mig opmærksom på forglemmelsen.

Men der er en meget billig løsning. Sæt et thailandsk SIM-kort i telefonen. De fås overalt i SevenEleven og FamilyMart. Jeg vil stærkt anbefale selskabet DTAC, som er Telenor i Thailand. DTAC har 3G i hele landet og 4G i de store byområder, og der er to valgmuligheder for turister: Happy Tourist og Happy Smartphone, som begge leveres med både almindeligt SIM og de små SIM-kort til iPhone. SIM kortene koster 49 baht og man kan tanke op i alle kiosker. Men det er dog lettest i SevenEleven, hvor man indtaster sit telefonnummer på et apparat på disken, hvorpå man få sekunder efter får en SMS om, at det indbetalte beløb er sat ind på taletidskortet.

Happy Tourist er et køb, brug og smid væk nummer. Der findes to pakker med ubegrænset dataforbrug. Forskellen er, at pakken til 299 baht har ubegrænset dataforbrug i 7 dage og den til 599 baht har ubegrænset dataforbrug i 15 dage. Skal man være længere tid i Thailand kan man købe ekstra datapakker.

Happy Smartphone har data indbygget til 2 baht per megabyte, men her betaler det sig at købe en datapakke på f.eks. 6 eller 12 GB.  Der kører tilbud hele tiden. Pakkerne – AddOns – kan man finde på DTACs hjemmeside. Man sørger for, at der er penge nok på kortet til det, som pakken koster, og så sender man en SMS, men den på hjemmesiden angivne kode, for at købe pakken. Pakken aktiveres stort set øjeblikkeligt. Man får en bekræftelse på SMS.

Happy Smartphone kan man styre fra DTACs hjemmeside, og ønsker man at forlænge kortet levetid helt op til 365 dage, så indbetaler man tilstrækkeligt med penge, eller køber dage, f.eks. 180 dage for 24 baht på kortets administrationsside, eService. Det er i øvrigt vigtigt, at kan slukker og tænder sin telefon efter aktiveringen af SIM-kortet for at få 3G til at virke. Det bliver man faktisk instrueret i at gøre – men beskeden er skrevet på thailandsk.

Der findes mange forskellige datapakker, men hold dig til de volume baserede pakker. Hvis man køber en tidsbaseret pakke, f.eks. en dagspakke med én times 3G, så skal man tænde og slukke for 3G dagen igennem på telefonen, for ikke at komme over en times forbrug. Personligt kan jeg ikke administrere det – og bruger man timen, så må man vente til næste dag, før man kan købe en ny pakke.

Shoppe

Thailand den fjerde største økonomi i Asien. Rejser man i de forskellige lande i Syd-Øst Asien, får man en følelse af at komme til Vesten, når man lander i Bangkoks supermoderne og effektive lufthavn og bliver fragtet i taxa til hoteller fuldt udstyret efter alle vesterlændinges forventninger.

Men man må ikke tage fejl. Forskellene mellem rige og fattige i Thailand er store og slående, men generelt set er thaierne ikke fattige sammenlignet med de øvrige asiatiske lande.. En gennemsnitsløn i Thailand ligger på omkring 600 DKK om måneden, cirka 4000 baht. Den store landbefolkning og naturalie-økonomien er dog med til at trække det beløb ned.

En almindelige kontoransat tjener omkring 7.000 baht om måneden, mens en veluddannet kontoransat tjener 14.000 baht om måneden. Gør man rent på et hotel, eller serverer man drinks for hotelgæster, så ligger daglønnen på 300 baht. En receptionist på et hotel tjener omkring 10.000 baht om måneden. Tallene kommer ikke fra nogen officiel statistik, men alene ved min personlige journalistiske “spørgeteknik” og læsning af Bangkok Post.

Thaierne forventer ikke drikkepenge, men det er almindeligt, at vesterlændinge – faranger – giver drikkepenge. Man kan runde op eller bare efterlade mønter. 20-50 baht er helt fint næsten uanset hvor meget, man har købt for. Det er også almindeligt at efterlade 50-100 baht på sengen til rengøringspersonalet på hotellet.

Man diskuterer ikke prisen i stormagasinerne og i forretningerne, men man gør det med handlende på gaden. Thaierne er handelsfolk, men de er langt fra så agressive i prispolitiken, som f.eks. i arabiske lande. Lander man på halv pris eller to tredjedele af prisen, så har man gjort en ok handel.

Lad være med at byde på noget, du ikke vil købe. Det er ok at spørge efter prisen, men man kommer kun med et “modbud”, hvis man faktisk vil handle! Det er meget vigtigt, at begge parter kan gå smilende fra en handel. Det er også accepteret, at begge parter kan trække sig ud af handelen med et smil, og det sker f.eks., hvis sælgeren føler sig seriøst underbudt.

Det vrimler med kopivarer i Thailand, og man kommer sjældent ud for, at nogen forsøger at sælge kopierne som den ægte vare. Der er sådan en fælles usagt forståelse: Det her er ikke en ægte Rolex eller en ægte Hugo Boss, og derfor er prisen jo også der efter…

Men man skal tage sig i agt på et andet plan. Mange handlende ved, at de fleste turister ikke sætter sig ordentligt ind i de lokale forhold, så derfor bliver f.eks. et par “Vi ved godt begge to, at det er kopier – Levis eller Lee bukser” solgt på natmarkederne i de store turistbyer til det dobbelte af, hvad den ægte vare koster i f.eks. varehusene Central Festival eller Robinson. Et par almindelige, ægte Levis eller Lee koster 900 til 1400 baht.

Tidsregning

Thailand har ikke sommertid – der er sommer året rundt. Når vi har vintertid i Danmark, er tidsforskellen 6 timer, og når vi har sommertid, er tidsforskellen 5 timer.

Thailand er 543 år forud for vores gregorianske kalender. År 2017 er i Thailand (2017+543=2560) år 2560. Dage og måneder følger den gregorianske kalender, så thaierne fejrer nytår på samme tid som os.