Klokken var 7 om morgenen i lufthavnen i Wien, Østrig. Vi var lige ankommet fra Bangkok med Austrian Airlines og skulle videre med fly til København. Med i bagagen havde vi to flasker cognac købt i Bangkoks lufthavn i dobbelt sikkerhedspose og med behørig kvittering næsten støbt ind i hermetisk lukket plastic. Vi troede alt var i den fineste orden, men det var det ikke!
Efter en travetur igennem den halve lufthavn nåede vi gaten til Austrian OS301, Wien-København. Her var køen lang, fordi al bagage skulle scannes ved gaten.
Jeg lagde mine tasker og poser på båndet, det blev scannet, jeg samlede det hele sammen igen, tog mit bælte på, og så var det, at en sikkerhedsvagt fik øje på min pose med cognac fra Bangkoks lufthavn. Han hev posen ud af hænderne på mig og forklarede mig, at den pose kunne jeg ikke tage med, fordi det var imod “EU regulations”. Jeg svarede, at jeg gerne måtte have to flasker med til Danmark, fordi vi faktisk var to der rejste sammen, men det var han ligeglad med.
Problemet var nemlig ikke tolden. Det var mængden af væske. Den oversteg EU-sikkerhedsgrænsen på 100 milliliter lød det. Jeg forklarede, at jeg ikke havde været ude af lufthavnen, og at jeg var i transit fra Bangkok. Men det var han også ligeglad med, for i Wien har man valgt, at lufthavnen ikke er sikret område, som f.eks. i København, og derfor havde jeg været i usikret område lige fra jeg trådte ud af flyet fra Bangkok. Så nu havde jeg to valg, forklarede han: At smide cognac’en ud eller gå ud af sikkerhedskontrollen og tage den med som indskrevet bagage.
Så var gode råd dyre, for jeg nægtede at hælde cognac’en ud, og så blev jeg ført tilbage til området foran gaten. Man kan ikke indskrive bagage, der er i plasticposer, var den sure besked fra Austrian medarbejderen ved skranken. Min rygsæk var propfyldt med fotoudstyr, som jeg ikke turde indskrive, så det gik ikke at fylde flaskerne over i den.
Men så kom jeg i tanke om, at vi faktisk havde taget en lille “foldetaske” med os i tilfælde af, at vi havde overvægt og var nødt til at “omlade” noget bagage. Tasken var akkurat stor nok til at plasticposen med cognac kunne være i den, og den ville den sure Austrian medarbejder godt indskrive, selv om jeg nu var blevet den sidste passager i køen – og så sent på den, at der rent faktisk var lukket for lastrummet.
Men nu overholdt jeg EU reglerne, og Austrian-damen tog imod tasken. Jeg gik igennem sikkerhedskontrollen igen, og endte i en kø af mennesker ved døren til flyet. Her kunne jeg så stå og se en Austrian medarbejder komme gående med min taske, aflevere den til en stewardesse inde i flyet og se tasken blive lagt ind i et skab inde i kabinen.
Jeg må indrømme, at jeg til stor undren for de øvrige passagerer kom til at grine meget højt af hele episoden og specielt denne sidste del, og jeg spørger mig selv, hvad sikkerhedsreglerne egentlig er værd, når to liter væske alligevel endte i kabinen – bare som indskrevet bagage. Er EU reglerne i virkeligheden bare en generel teknisk handelshindring?
Og så lige en advarsel: Når man flyver Austrian Airlines, så er det ikke EU, der forhindrer transit passagerer i at have toldfrie væske-køb med sig, men lufthavnens sikkerhedspolitik, hvor sikkerhedstjekket først finder sted ved gaten, hvor der er opstillet sikkerhedsscannere ved samtlige gates i stedet for at sikre hele området, hvori passagererne færdes.
